Sportsmassage

Sportsmassage er teknisk set nøjagtigt det samme som fysiurgisk massage.

Hvis du ønsker at blive behandlet for almindelige gener der kommer fra muskelspændinger, som for eksempel hold i nakken, spændingshovedpine eller andet der ikke er nødvendigvis er sports/ træningsrelateret, kan du bare booke fysiurgisk massage.

Sportsmassage er til dig der dyrker sport eller træner meget. Med denne massagebehandling, kan du forkorte restitutionstiden efter træningen

Sportsmassage forkorter restitutionstiden efter træning, fordi massagen øger blodcirkulationen. Når blodcirkulationen øges udskilles affaldsstoffer som f.eks. mælkesyre, der opstår når en hårdt arbejdende muskel ikke får ilt nok.

Det er selvfølgelig vigtigt at du altid strækker ud efter træningen, men det kan også være en god idé at få massage, for at få løsnet muskler og led.

En massør må ikke stille en diagnose. En massør må heller ikke behandle en skade uden at en læge eller fysioterapeut har anbefalet massage. Har du fået en skade og er du i tvivl om omfanget af skaden, så gå til din læge. Efter at man har fået en skade skal helst gå 72 timer før man får massage.

Har du fået en mindre fiberskade og ved du af erfaring, at der kun er tale om en mindre fiberskade. Så behøver du ikke at gå til din læge, for at få grønt lys til at blive behandlet med massage. Efter en fiberskade er sportsmassage en rigtig god behandling, blandt andet for at undgå at der opstår arvæv i musklen, og for at mindske risikoen for at skaden opstår igen. 

Har du meget statisk spændte muskler i for eksempel lår eller lægmuskler, kan massagebehandlingen kombineres med triggerpunkt-akupunktur, uden ekstra beregning. Triggerpunkt akupunktur er en behandling med akupunkturnåle.  Det er også muligt at bruge cupping massage under behandlingen med sportsmassage, hvis det vil give en god mening at kombinere de to behandlingsmetoder.

- Læs mere om Lennart Dahl's massagebehandlinger her: Massage København.